Faste læsere

fredag den 9. december 2016

Systuen

Syværelset på loftsetagen er ved at være færdigt. Værelset har fået tilføjet en reol i ubehandlet træ - oprindelse? - på reolen er placeret en ekstra symaskine og strygejern. Stofruller, bøger og blade er eget design.


Ved skråvæggen står et lille bord (en foræring fra min svigerdatters mor). På bordet står en lille porcelænsskål (samme giver) med nogle garnruller (eget design) og et garnnøgle med strikkepinde fra The Dolls House Mall. Kurvestolen har jeg selv lavet, og også den nougat farvede plaid af filt. Bøgerne og blade er også eget design.

Det fine spejl på væggen har jeg lavet efter en tutorial af Ferd Sobol, som laver nogle fantastiske ting.


Sybordet er en træplade, som jeg har forsøgt at marmorere. Understellet og saksen er fra et Chrysnbon kit. Symaskine stammer også fra min svigerdatters mor. Mønsterposten er eget design. Displayet med bånd er fra Annie Fryd Christensen. Nålepuden i en lille sølvsko og lynlåse er fra The Dolls House Mall. Den er så fin og detaljeret den lille nålepude. Lampen, som jeg har haft i mange år, tror jeg er fra Miniseum.


Her er så et billede af hele systuen. På stolen hænger stof og mønster til en sommerkjole.

Man kan lige ane et hjørne af skrivebordet i kontoret, men det er en anden historie.


Nederst på reolen står også denne lille vogn, som fulgte med et miniatureblad. Vognen er vel omkring 2 cm lang. Vognen er fyldt med trådruller, som er fra Annie Fryd Christensen, og som var meget besværlige at lave, men det er ikke Annies skyld :-)

 
Ellers sker der ikke så meget på miniaturefronten lige nu. Min operation i højre hånd heler pænt, men der skal liiiige gå lidt mere tid, inden jeg kan bruge den fuldt ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar