Faste læsere

mandag den 6. november 2017

Soveværelse 4. del


For længe siden købte jeg en mini drejebænk, og jeg har jævnligt forsøgt mig med at dreje i træ.

Nu havde jeg så besluttet mig for at lave en seng til soveværelset, og jeg VILLE dreje benene til sengen.

De første mange, mange forsøg så sådan ud :-(


I kraft af stædighed og tålmodighed blev det dog langsomt meget bedre, så i stedet for at lave et ben ad gangen tænkte jeg, at jeg hellere måtte lave en del ad gangen på alle 4 ben.

Det begynder at ligne noget hehe


Til sidst blev alle 4 ben færdige, og de er (nogenlunde) ens phuiiii.


For at få den bedste stabilitet i sengen tappede jeg vangerne på benene. Peace of cake i forhold til at lave benene.


Hoved- og fodgærde blev lavet af træ, karton og broderistof.


Først et stykke karton på bagsiden af træet, så broderistof på forsiden, og ovenpå det et stykke karton. Ovenpå kartonen limede jeg et stykke garn på som udsmykning ligesom et lille ornament blev limet på fodgærdets nederste stykke. Der kom ingenting på hovedgærdet, da madrassen alligevel skjuler det.


Til sidst blev hoved- og fodgærde limet på indersiden af benene, som også lige fik et par små ornamenter limet på.


Da alt var tørt malede jeg sengen med et lag gesso. Da det var tørt blev sengen spraymalet med blank hvid maling i to lag. Bunden af sengen er lavet af kaffepinde, som er skåret til i bredden.

Så var sengen sådan set klar til at blive monteret - YES. Ganske tilfreds med resultatet.


Først lavede jeg madrassen. Et stykke skumgummi på ca. 0,5 cm. tykkelse blev beklædt med hvid silke. I begge ender blev påsyet en blonde, og til sidst syede jeg franske knuder i madrassen.



Puden og dynen er syet af tyndt bomuldsstof og fyld med en form for sand, som giver tyngde. Jeg har lavet sengetøjet så det ser ud, som beboeren lige er stået ud af sengen. Jeg ved ikke om det kan ses på billedet, men der er aftryk af et hoved på puden.

 
Jeg skulle også have en lampe til soveværelset. Hos Bindels Ornaments havde jeg købt et kit til en loftlampe. Det er også derfra, at alle de andre ornamenter kommer.


Efter en hel del pillearbejde - meget af det under lup - blev lampen endelig færdig.


Jeg lavede et gardin til vinduet af blondestof - faktisk det samme, som der er i stuen, og satte en kommode ved siden af sengen. Jeg ved endnu ikke, om det er disse møbler, som skal forblive i soveværelset. Jeg synes også, der mangler en væglampe eller en bordlampe henne ved sengen, men nu begynder det at knibe for de små jødedrenge. Jeg har flere lamper, end jeg har stik, så det er et andet problem, som skal løses.

 
Ja ja - nu er det kun biblioteket, som mangler at blive lavet. Det er sjovt at tænke på, at jeg fik en idé til et helt vidunderligt bibliotek, og det var årsagen til, at jeg begyndte på huset. Jeg glæder mig så meget til at lave biblioteket, at jeg hele tiden udskyder igangsætningen. Jeg har stort set alle bøger, møbler og hvad, der ellers skal bruges til indretningen.
 
Spørgsmålet er nu: skal jeg endelig starte på biblioteket eller skal jeg lave det udvendige færdigt først? Jeg mangler stadig en del ved facaderne, og maling og færdiggørelse af facader er noget jeg elsker. Jeg kan trods alt allerbedst lide at bygge selve huset frem for at indrette det.  
 
Når jeg først er færdig med huset, hvad skal jeg så lave? Dette er det 5. hus jeg laver. Et hus (mit allerførste) er ødelagt og smidt ud.
 
 
 
Et andet (mit tredje) er solgt.
 
 
og de øvrige har jeg stående på mit værelse, der nu er så pakket, at der ikke er plads til flere. Som det ses har jeg ikke ret meget plads tilbage, og min mand har nedlagt forbud mod, at min hobby breder sig til resten af huset haha,
 


I hører fra mig igen, når jeg har besluttet mig for, hvad jeg vil fortsætte med. Hav det godt indtil da.

4 kommentarer:

  1. Hello Farmor! :D
    I APPLAUD your efforts at wood turning on the lathe and I think that the results of your bed are Wonderful!
    It was amusing to read that this house began with a desire for a library, which gave birth to an entire house. Yes I agree, that is often the way it happens. ;D
    Yet I can plainly see your dilemma regarding your lack of space in your studio. I suppose every room has its maximum capacity but it is nice to see your desk surrounded by some of the things you Love which are also the things that you Love to be Doing! :D

    elizabeth

    SvarSlet
  2. Dear Elizabeth - I am happy with your kind comment. I can tell you that I have decided to go for the exterieur and finish it before I make the library. I like to have more time to create the library.

    Hugs Farmor

    SvarSlet
  3. Hej Farmor,
    Det er alle smukke billeder, men jeg er bare forbløffet over sengen. Det er fantastisk. Du lavede et fantastisk arbejde med at bygge det.
    Stort kram
    Giac

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you Giac - I too am very satisfied with the bed and it was such fun to make it.

      Hugs Farmor

      Slet